Hop til hovedindhold

Plejeboligerne Skovbrynet

Plejeboligerne Skovbrynet er et plejecenter, som ligger tæt på Holte Midtpunkt og Søllerød Sø. I plejeboligerne er pleje og daglige aktiviteter i fokus, og personalet udviser respekt, imødekommenhed og kærlig omsorg for den enkelte beboer.

Plejeboligerne Skovbrynet

Søengen 4-8

2840 Holte

Tlf: 46 11 20 80

Leder: Sandra Jill Christensen

Kontaktoplysninger til Skovbrynet

  • Centerleder af Skovbrynet

    Tlf. 72 68 20 41

    Leder af plejeboligerne

    ​Tlf. 72 68 20 81

    Gruppekoordinator, Grenen/Kvisten 

    Tlf. 46 11 20 85                                                    

    Vicevært

    Tlf. 72 68 20 42  

    Servicemedarbejder

    Tlf. 46 11 20 46           

Praktiske informationer for nye beboere

  • Du kan blive godkendt til en plejebolig, hvis du har et plejebehov, som ikke længere kan tilgodeses forsvarligt og tilfredsstillende i hjemmet. Du kan også blive godkendt, hvis du bor i en anden kommune og gerne vil flytte til Rudersdal.

    Læs mere om hvilke kriterier, du skal opfylde for at få en bolig på siden: Om boliger for ældre

  • Lejligheden indeholder et lille tekøkken og et køleskab med frostboks. Tekøkkenet ligger i forlængelse af stuen. Der er  telefon- og antennestik samt internet adgang i lejligheden. Hver bolig består af en stue med altan eller udgang til terrasse, et soveværelse og et badeværelse og er i alt 40m2. 

  • Servicepakken er en skriftlig aftale, du indgår med Rudersdal kommune. Du kan bestille en hel eller en delvis servicepakke. Hvis du gerne vil ændre på din serviceaftale, kan det ske med en måneds varsel. Se hvordan servicepakken er sammensat nedenfor:

    Plejecenter Skovbrynet Kr. pr. måned
    Fuldkost (morgenmad, frokost og aftensmad inkl. drikkevarer) 3.204,00
    Tilkøb
    Forret/dessert 320,00
    Rengøringsartikler og toiletpapir 167,00
    Vinduespudsning 50,00
    Vask/leje af linned/håndklæder 42,00
    Vask af personligt tøj 34,00
    I alt inkl. tilkøb 3.817,00

    Hvis du fx skal på ferie eller besøger familie/venner, kan du afbestille din middag m. m. i perioder. Du skal afbestille senest dagen før inden kl. 12 til medarbejderne i huset, og prisen vil blive reguleret via din månedsregning i løbet af de kommende 3 måneder.

  • Husleje

    Der betales husleje hver måned. Lejen består af:

    • Leje 
    • Varme 
    • Antennebidrag
    • Vand à conto
    • El

    Huslejen ligger på ca. 10.000 kr. (2020) inkl. varme og antennebidrag. Herudover kommer udgifter til el og vand.

    Huslejen opkræves sammen med betalingen for vand og el. Der betales husleje fra indflytningsdagen og til boligen er sat i stand efter boligen er tømt.

    Lejen er en balanceleje. Det vil sige, at lejen fastsættes ud fra budgettet således, at udgifterne svarer til omkostningerne og skal balancere med huslejeindtægterne.

    El og vand

    Du betaler for el efter forbrug i boligen. For vand gælder, at der afregnes efter areal af lejlighed samt for andel af forbruget i fællesarealerne fra indflytningsdatoen til boligen er fraflyttet. Betalingen beregnes ud fra kvadratmeter pris og fastsættes for et år af gangen.
    Aflæsning af el - og vand klarer viceværten.

    Boligydelse

    Der er mulighed for at søge boligydelse til boligen. Boligydelsen afhænger af beboernes indkomst, formue, boligudgift samt boligens størrelse. Læs mere på siden nedenfor:

    Udbetaling Danmark​

    Varmetillæg

    Der er mulighed for at søge om hjælp til varmeudgiften. Varmetillæggets størrelse afhænger af beboerens indkomst og formue samt det årlige varmeforbrug. Læs mere på siden nedenfor:

    Udbetaling Danmark​

  • Administrator

    Boligkontoret Danmark

    Røjelskær 15.2

    2840 Holte

    Tlf.  39 25 10 00

    Driftschef 

    Tlf. 39 25 10 15.

    Boligkontoret har en vicevært tilknyttet boligerne, som kan svare på spørgsmål vedrørende boligen. Viceværten har tjenestested på Skovbrynet:

    Vicevært

    Tlf. 72 68 20 42

    Boligkontoret Danmark  sender lejekontrakt og står for alt omkring lejligheden ved indflytning, udflytning og i det daglige.

    Boligkontoret står også for opkrævning af husleje, varme, el og vandafgifter. Der er målere til el i hver bolig, som aflæses inden indflytning og ved udflytning.

  • Udlevering af nøgle til bolig

    Du får udleveret nøgle til boligen, når:

    • Lejekontrakt er underskrevet.
    • Indskud og husleje er betalt.
    • Boligen er synet.
    • Nøjagtigt dag og tid er aftalt med vicevært og afdelingsleder

    Boligen modtages istandsat og rengjort. 

    Ved indflytning foretages syn.

    Ved fraflytning vil lejligheden blive synet igen af Skovbrynets vicevært. 

    Læge

    Ved indflytning i Skovbrynet kan du vælge den fasttilknyttede læge på Skovbrynet eller beholde din egen praktiserende læge.  

    Tv og telefoni

    Det anbefales, at du i god tid kontakter YouSee m.h.p. flytning af telefon, da der kan være ventetid på tilslutning. Du skal tilmeldes Dong og evt. DR licens. Der er TV i fælles-, spise- og dagligstuer.

    Personlige ejendele som du skal medbringe

    Du skal selv medbringe dyne, hovedpude, sengetæppe m.m.. Hvis du har hjælpemidler fra kommunen skal de flyttes med til Skovbrynet. 

    Du skal selv sørge for lamper, gardiner, badeforhæng, billeder samt opsætning og tilslutning af dette. Glas og porcelæn til eget brug medbringes i mindre omfang. Medicin samt recepter og doseringsæsker medbringes ligeledes.

    Sengetøj og håndklæder lejes.

    Kontaktperson

    Inden for de første 2 uger afholder vi et møde med dig, dine pårørende, gruppekoordinator og den kontaktperson du vil blive tilknyttet. 

Livet på Skovbrynet

  • Der er plejepersonale døgnet rundt i plejeboligerne. Vi tilstræber at skabe en hyggelig og imødekommende atmosfære med respekt for den enkeltes integritet og dagsrytme.  Vi arbejder med faste kontaktpersoner og har en dygtig og erfaren personalestab, der kan lide deres arbejde. 

    Vi er gode til at feste og hygge med aktiviteter og samvær.

  • Personlig hjælp og omsorg aftales med din kontaktperson og gruppekoordinator, og vi tager udgangspunkt i netop de behov, som du måtte have.

    Personalet ønsker et godt og åbent samarbejde med beboere og pårørende. 

    På Skovbrynet tilbyder vi personlig pleje og omsorg, hvor der er bl.a. er mulighed for fodpleje, frisør og tandpleje. 

    Fodpleje

    Der kommer mobil fodpleje i plejeboligerne. Der betales kontant for behandlingen pr. gang. Du er velkommen til at vælge hvilken anden fodplejer, du måtte ønske.

    Frisør

    Der kommer en frisør fra Holte på Skovbrynet. Der betales også kontant og der er også frit valg.

    Tandbehandling

    Alle får tilbud om tilmelding til kommunens omsorgstandpleje. 

    Tandlægen/tandplejen tilbydes efter behov og det meste af tandplejen foregår i din bolig.

  • Nedenfor kan du læse mere om forhold vedr. medicin, kørsel, rygning, vask og forsikring.

    Medicin

    Så vidt muligt overgår du til dosisdispenseret af medicin efter indflytning på Skovbrynet.

    Personalet er behjælpeligt med bestilling af medicin. Medicinen betales via Betalingsservice. Medicinkort/helbredskort kan fås via Borgerservice. Har du allerede et medicinkort ved indflytningen gælder det også efter indflytning på Skovbrynet.

    Apotek

    Apoteket bringer din dosispakkede medicin ud til Skovbrynets Plejeboliger. Du skal tilmelde dig Betalingsservice, så beløbet til apoteket kan trækkes automatisk. Vi gør opmærksom på, at der ved udbringning opkræves et gebyr.  

    Kørsel

    Kørsel til egen læge og til speciallæge er gratis. Kørsel til tandlæge, familiebesøg o.l. skal du selv betale. 

    Rygning

    Det er kun tilladt at ryge i sin egen lejlighed, men det er forbudt  at ryge i sengen pga. brandfare. Vi anbefaler rygeforklæde. Alle fælles arealer er røgfri.

    VASK

    Plejeboligerne har egen vaskemaskine.

    Alt tøj skal mærkes med lejlighedsnummer. Dette gælder også tæpper, dyner, puder m.m.

    I linnedrummet er der en mærkemaskine, som kan mærke alt bomuldstøj. 

    Vask af uld og silketøj og andet sart tøj, der evt. skal håndvaskes, beder vi pårørende vaske. 

    Tøj til rensning er for egen regning. Vi har ikke mulighed for at hente og levere tøj til rensning ligesom vi ikke påtager os skopudsning.

    Rengøring

    Rengøring udføres af et rengøringsselskab og betales over servicepakken.

    Der er grundig rengøring i boligen hver 14. dag. Badeværelset bliver gjort rent 2 gange om ugen. Der bliver ikke gjort rent på søn- og helligdage. 

    Plejepersonalet står for rengøring af køkkenvasken og tømning af skraldespand.

    Bruger du dit eget porcelæn, er det dig selv eller dine gæster, der skal vaske op efter brug.

    Rengøring af alle skuffer, skabe herunder køleskabe, vask af gardiner og persienner, står lejer selv for.

    Vinduespudsning foretages 2 gange om året, hvilket også betales over servicepakken.

    Post

    Der er postkasse til hver lejlighed. Postkasserne hænger umiddelbart uden for hovedindgangen.

    Forsikring

    Rudersdal Kommune har tegnet en forsikring.

    Forsikringen dækker privat løsøre med op til 50.000 kr. pr. beboer

    Hvis der er tale om simpelt tyveri dækker forsikringen op til 10.000 kr. pr. beboer og med 500 kr. i selvrisiko.

    Herudover skal du selv tegne forsikring.

  • Morgenmad

    Morgenmaden, bliver serveret mellem kl. 7 og 11, så du har mulighed for at følge din faste rytme.

    Frokost

    Frokosten, der er dagens varme måltid, bliver leveret fra Hegnsgården hver dag kl. 12.30 og består af to retter, en hovedret og en biret, (forret eller dessert).   

    Aftensmad

    Aftensmaden bliver serveret ca. kl. 18.00 og består af smørrebrød. 

    Ved alle måltiderne er der mulighed for, at de pårørende kan spise med mod betaling. Dette kræver blot, at man giver personalet besked dagen før inden kl.12.00.

    Eftermiddagskaffe

    Om eftermiddagen drikker vi kaffe/the sammen. Vi får hjemmebagt kage 3 gange om ugen. De andre ugedage vil der være småkager, frugt eller andet til kaffen.

    Månedens menu

    Månedens menuplan står i vores månedsblad Skovbladet, som udkommer inden d. 1. i hver måned. Den hænger desuden på opslagstavlen.

    Afmelding af mad

    Hvis du fx skal på ferie eller besøger familie/venner, kan du afbestille din middag m. m. i perioder. Du skal afbestille senest dagen før inden kl. 12 til medarbejderne i huset, og prisen vil blive reguleret via din månedsregning i løbet af de kommende 3 måneder.

  • På Skovbrynet bestræber vi os på at arrangere en bred vifte af aktiviteter, der tilgodeser de forskelligartede ønsker og behov, du som beboer måtte have. Vi lægger stor vægt på at skabe en rar og behagelig atmosfære, hvor alle føler sig velkomne, og hvor medarbejderne arrangerer aktiviteter, som du kunne have lyst til at deltage i.

    Aktiviteter

    I vores månedsblad Skovbladet kan du hver måned se en aktivitetskalender. Her fremgår det hvilke aktiviteter, der finder sted i den pågældende måned. Af faste aktiviteter kan bl.a. nævnes bustur, fælles gymnastik, herregruppe og damesalon. Derudover er banko, musik og sangeftermiddage, højtlæsning, bagedag og film er andre aktiviteter, der ofte vil være at finde på aktivitetskalenderen.

    Skovbrynet er smukt beliggende ved skov og sø. Vi går ture alene eller i små grupper ned til søen eller i skoven. 

    Til Skovbrynet hører en dejlig gårdhave, hvor der er gode muligheder for at nyde vejret i haven og deltage i forskellige aktiviteter. På de gode sommerdage dækker vi op og drikker eftermiddagskaffen i gårdhaven.

    Skovbrynet ejer en mindre handicapbus, som flittigt bliver brugt til udflugter og små køreture. De fleste køreture er ”ud i det blå”, - men skulle en af deltagerne have et specielt ønske, gør vores chauffør alt for at imødekomme det.  

    Festlige lejligheder

    I Skovbrynets Plejeboliger har vi mange gode festlige traditioner, som vi værner om. Her kan bl.a. nævnes vore fire større årlige arrangementer, påskefrokost, Sankt Hans aften, hvor vi griller og har bål i gårdhaven, oktoberfest og julefrokost. Til disse arrangementer betaler gæster for mad og drikke.  

    Vi forsøger ligeledes at gøre noget festligt ud af diverse mærkedage. Husets fødselsdag, kartoffeldag m.m. kan blandt andet nævnes, derudover alle de royale fester og store sportsbegivenheder, hvor vi følger med på TV, nyder et glas champagne og / eller får en dejlig kage.  

    Gudstjeneste

    Der afholdes fast gudstjeneste den 2. onsdag i hver måned af præster tilknyttet Søllerød kirke.

  • Skovbrynet ønsker et godt og åbent samarbejde med beboere og pårørende. Det er vigtigt at sige højt, hvis der er noget man kunne ønske sig anderledes.

Politikker og tilsyn

  • Værdighedspolitik

    Rudersdal Kommunes værdighedspolitik afspejler den vision og de værdier, som kommunen lægger til grund, når borgere har brug for hjælp fra Sundhed og Forebyggelse. Værdighedspolitikken er samtidig et værdibaseret redskab for de ansatte i deres daglige arbejde.

    Værdighedspolitik

    Borgerdialogpolitik

    Rudersdal Kommune er borgernes fællesskab. En god dialog mellem borgere, politikere og medarbejdere er afgørende for fællesskabets udvikling.
    Kommunalbestyrelsen tror på, at den gode dialog skaber bedre løsninger og bidrager til at gøre Rudersdal Kommune til en attraktiv kommune. Formålet med dette kodeks for den gode dialog er at fremhæve de værdier, som kommunen som myndighed og servicevirksomhed vil lægge vægt på i dialogen med borgerne.

    Borgerdialogpolitik

  • Find alle tilsynsrapporter for Skovbrynet nedenfor.

    Tilsyn